Lokalhistoriske arkiver

Sammenslutningen af Lokalarkiver i Danmark – SLA – spiller en central rolle i indsamlingen af det historiske filmmateriale til Danskernes egen Historie.

En lang række engagerede personer i landets over 450 lokalhistoriske arkiver har været en stor hjælp i bestræbelserne på at finde frem til de gamle dokumentarfilm, der indgår i udgivelserne.

Asbjørn Hellum, som er formand for SLA, er glad for lokalarkivernes mulighed for at hjælpe til:

- Jeg anser Danskernes egen Historie for et godt og vigtigt projekt, fordi det sætter fokus på den nationale kulturarv og den guldgrube af dokumentation, som lokalarkivernes mange tusinde film rummer, siger han.

Han er overbevist om, at udgivelserne vil øge danskernes interesse for at få deres film sikret gennem aflevering til det lokale arkiv. 

Platinplader

Danskernes egen Historie udgives i samarbejde med arkiverne.

Formanden Asbjørn Hellum ses her med den tredobbelte platinplade for salget af 150.000 eksemplarer af  "Oplevelser fra hele Danmark". 
Tredobbelt platin til Substanz
> Sammenslutningen af Lokalarkiver