Oplevelser fra Århus

Oplev glæder og sorger hos brandmænd, børn og bønder og alle de andre, der har boet i byen igennem de sidste 100 år.

“Oplevelser fra Århus” indeholder næsten to timers spændende fortællinger baseret på filmklip indsamlet i arkiver, hos foreninger og private. Alt sammen krydret med citater og dagbogsberetninger. 

 

En DVD med dagligdags historier fra 1906 og frem til de farverige halvfjerdsere:
De første sporvogne, Zoologisk Have og mange andre kendte Århus-steder.
 

1. Baggårde og blomsterbørn

Barndommens oplevelser - fra 2. verdenskrigs slum til 70’ernes moderne institutioner. 

2. PORTEN TIL OMVERDENEN

Århus Havn er en gigant i konstant udvikling, 1919 – 1961. 

3. SØNDAGSLIV

Den ugentlige fridag er vigtig og betyder underholdning og afslapning for byens indbyggere, 1935 – 1983. 

4. IN VERNALIS TEMPORIS

Efter hårdt arbejde og mange kompromisser får Århus et moderne rådhus. 

5. HÅNDSPRØJTE OG FULD UDRYKNING

Livet som brandmand i Århus i 1950. 

6. LOKAL KONGERØGELSE

Byen pyntes op hver gang, der er royalt besøg. 

7. SULT I ZOO

Med elefanter og løver som trækplaster forsøger århusianere forgæves at drive en zoo, 1932. 

8. BONDESTÆVNET

50.000 vrede bønder samles i Århus for at kæmpe for bedre vilkår. 

9. KVINDETOGET

700 århusianske husmødre besøger FDB’s fabrikker i 1939. 

10. NORDENS HOLLYWOOD

I 1909 laver Århus Europas længste spillefilm, og på 4 år producerer filmbyen 50 spillefilm. 

11. I RØG OG DAMP

Arbejderne på Frichs Fabrikker laver damplokomotiver, motorvogne og lyntog. Fra storhedstiden i 30’erne til lukningen i 1979. 

12. BØRN I GELED

Spanskrør, skolefrokost, sløjd og første skoledag i de århusianske skoler. 

13. FOLKETS AVIS

Avisen ”Demokraten” forsøger at fastholde sin position blandt arbejderne. 

BONUS: GENLYD FRA BAGHUSET

GNAGS er et af de bands, der i 70’erne er med til at placere Århus på rockmusikkens landkort. 

BONUS: HOVEDSTADEN I ERINDRINGENS LAND

Forfatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen fortæller om sin barndomsby - Århus. 1961. 

BONUS: ÅRHUS RUNDT I 1906

Med kameraet placeret forrest på sporvognen tager vi en tur gennem byen. 

BONUS: BESÆTTELSE OG BEFRIELSE

Tyskernes indmarch, modstandskampen og befrielsen.
(Også udsendt på ”Østjylland".)
 

BONUS: PÅ SKINNER GENNEM BYEN

Sporvognenes 87-årige liv i den århusianske trafik.
(Også udsendt på "Østjylland".)