Vores Ugeblade

VORES UGEBLADE er en farvestrålende kavalkade af 556 fotografier, tegninger, tekster og annoncer. De fortæller romantiske historier og giver gode råd om mad, mode og mænd.

Man kan betro sig til brevkassen som ”den ulykkelige” eller vinde en Morris med kørekort. Artikler med billeder fra fjerne egne vækker også mændenes interesse, ligesom vi gerne vil gerne vide, hvordan de kendte bor, og hvad horoskopet siger.

Det var ikke kun damefrisørerne, der holdt ugebladene. Familierne læste dem, nogle lod dem ligefrem indbinde som kilde til oplysning og underholdning. Men de fleste blade er kastet i skarnkassen, man kan ikke gemme på alt. For nogle vil denne mosaik rumme gensyn, som for andre er morsomme overraskelser. 

 

VORES UGEBLADE er hyggelig læsning i timevis for hele familien. Over 550 klip fra fire årtier giver gyldne glimt af det gamle århundrede.