Fester og Gæster

Fester og Gæster er en ny bog om danskernes fester og fejringer gennem de sidste 100 år.

Bogen er skrevet af journalist og forfatter Jacob Ludvigsen, som har gravet dybt i den danske kulturskat for at finde frem til de bedste, mest finurlige og sjove klenodier fra danskernes festlige begivenheder op gennem forrige århundrede.

Konfirmation og kaffebord, påskebryg og picnic, herremiddag og hjemmebar. Fester og Gæster tager os med tilbage til tiden, da familien Danmark holdt fest: Til barnedåb i familiens skød i 30’erne, til 70’ernes komsammen på ryatæppet, til gourmetmiddage i herskabelige hjem og til danskernes første, vilde grisefester.

Med unikke, farverrige fotos, originale annoncer og illustrationer bliver vores allesammens festkultur vakt til live for øjnene af os – og krydret med informative, morsomme og veldrejede tekster. 

 

Fester & Gæster er et overflødighedshorn af forskellige slags fester, begivenheder og personligheder op gennem 1900-tallet.